Din og min historie
Danmarks og
danskernes historie
Der findes ingen almindelige mennesker. Alle har deres personlige historie, der fortjener at blive fortalt og bevaret for eftertiden.
Historiebøgerne er fyldt med beretninger om kongelige, krigsherrer og andre kendte, men hvad med såkaldt almindelige mennesker?
De har også deres andel i historien lige fra tidernes morgen til i dag, men kilderne er sparsomme eller mangler helt.
Slægtsforskning finder tid og sted for fødsel, dåb, ægteskab og død fra kirkebøger og andre arkiver. Det giver rene fakta i heldigste fald måske 3-400 år tilbage. Men vores forfædre var mere end det.
De var mennesker af kød og blod som os. De havde stærke og svage sider, tanker og følelser, var ude for gode og dårlige oplevelser. Uanset om vi er bevidst om det eller ikke, har det været med til at forme os og gøre os til dem vi er. På samme måde er vi med til at præge fremtidige generationer. Det kan have afgørende betydning for deres liv, at de kender deres rødder.